Forstå samarbejdet mellem NPR, PRI og PRX på syv minutter

I 2014 satte den amerikanske radiovært fra WNYC’s On the Media, Chris Neary, sig for én gang for alle at forklare forskellen på NPR, PRI og PRX. For at opklare forvirringen interviewede Neary kollegaer på USA’s største lokale radiostation i New York og klippede forklaringerne sammen til et syv minutters langt radioindslag, så lytterne endelig fik en ærlig chance for at kende forskel på den nationale radiodistributør (NPR) og de lokale radiostationer (alle de andre).

Det er ikke helt så simpelt som beskrevet oven for, og ofte arbejder lokale radiostationer sammen med NPR eller andre radiostationer, for slet ikke at tale om delvise samarbejder med uafhængige podcastproducenter. Og for slet, slet ikke at tale om, at NPR i dag, kun tre år senere, er begyndt at lave deres helt egne podcastproduktioner. Derfor holder Neary’s korte overblik alligevel.

Til at starte med er det vigtigste at forstå, at NPR (National Public Radio) ikke er en radiostation, men en radiodistributør (eller radioudlejer for at være endnu mere præcis). WNYC (en sammenslutning af radiostationer i New York City), PRX (Public Radio Exchange) og PRI (Public Radio International) er radiostationer, mens uafhængige radioproducenter og podcastsammenslutninger, som fx Radiotopia, også hører til sidstnævnte kategori.

Samarbejdspartner, køber og medlemsorganisation

Så langt, så godt. Hvordan de arbejder sammen er lidt mere indviklet. Radio- og podcastproducenter udlåner deres indhold til NPR, som (gen-)distribuerer det til de lokale radiostationer. Efter at have taget et beløb fra radiostationernes betaling for indholdet fra til sig selv, giver NPR resten tilbage til producenten.

Herefter bliver det lidt mere kompliceret. Neary’s kollega Chris Bannon fra WNYC giver en forklaring på, hvordan NPR samtidig med at være kunde og distributør for radiostationerne også er en slags medlemsorganisation, der forsøger at varetage radiostationernes interesser. Radiostationerne betaler et årligt gebyr, svarende til deres markedsandel, til NPR og har en fast repræsentant hos NPR i Washington til at sørge for deres interesser.

Amerikansk radio og podcasting er indviklet, indslaget er allerede out-datet, og det giver dig ikke et komplet overblik, men derfor er Neary’s introduktion stadig en kæmpestor begynderhjælp for dig, hvis du (ligesom mig) for længe har set dig blind på amerikanske radioforkortelser og -sammenslutninger.

 

Rikke Winther er freelance journalist og medlem af Center for Podcasting. Hun arbejder primært med dokumentarisk journalistik og sekundært med alt andet. Få personlig kontakt til hende på Instagram eller professionel kontakt på LinkedIn

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *