Lydforsker mener vi er blevet dårlige lyttere

Fremkomsten af den individualiserede teknologi har tvunget os ud i en ændring af vores lyttekultur, som får konsekvenser, vi endnu ikke er klar over, mener lektor emerita fra Aarhus Universitet og leder for Center for Sound Studies, Ansa Lønstrup.

“Hvis det går helt af helvede til… At vi simpelthen ikke bliver i stand til at lytte, så har vi et rigtigt stort problem, samfundsmæssigt.”

Sådan sagde Lønstrup, da jeg interviewede hende i forbindelse med relanceringen af Aarhus Radiobiograf.

Hun bekymrer sig for det faktum, at vi lytter mindre og mindre koncentreret, fordi det kan have en negativ indflydelse på vores evne til at sætte os i den andens sted, og fordi aktiv lytning ifølge hendes forskning er en forudsætning for et velfungerende demokrati. 

På samme tid med at vi iscenesætter vores eget liv ved at lytte til podcast eller musik i egne hovedtelefoner og samtidig fx skal orientere os i trafikken i den fysiske verden, betyder at vi “dobbelt-lytter.” Hun forklarede, at manglen på entydig lytning, er

“belastende for os på en måde, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af.”

Lønstrup foreslår at gå en såkaldt “sound walk” for at øve sig i at lytte aktivt. En sound walk indebærer at gå en tur, fx i naturen eller i et bylandskab, med én eneste regel; det er forbudt at snakke, før man har gået den planlagte rute til ende. Bagefter skal man diskutere lytteoplevelsen med sin gå-makker eller selv reflektere over den, hvis man har gået turen alene. At træne lytning på den måde bør ifølge Lønstrup udvide vores lyttesans og forstærke vores koncentrationsevne, når andre taler. Noget at tænke over.

 

Rikke Winther er freelance journalist og medlem af Center for Podcasting. Hun arbejder primært med dokumentarisk journalistik og sekundært med alt andet. Få personlig kontakt til hende på Instagram eller professionel kontakt på LinkedIn

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *